Versenlejren var blot én af mange udekommandoer fra Neuengamme, hvor häftlingene i efteråret/vinteren 1944/45 arbejdede for anlæggelse af en række befæstninger i Nordtyskland, hvoraf den kendteste nok er Friesenwall, der gik fra den danske grænse langs den tyske vestkyst og langs den tysk-hollandske grænse. Versenlejren lå mellem Nord-Süd Kanal Stellung og Ems-Rhein Stellung.
Häftlingene skulle grave forsvarsstillinger øst for landsbyen Versen for at afværge de allieredes overgang af Ems-kanalen via broen i Meppen.
Blandt de 3000 fanger, der 15.november blev sendt afsted med tog fra Neuengammes “banegård”, var der ca. 132 danske.
Hovedparten var frihedskæmpere, der var blevet taget af det meget effektive tyske Gestapo fra foråret 44 til efteråret. Mange havde siddet i Horserød eller Vestre Fængsel og havde udsigt til at blive henrettet i Ryvangen, hvis ikke Hitler havde sadlet om – måske hjulpet af Folkestrejken, og havde besluttet, at tyske fanger ikke længere skulle henrettes for modstand mod tyskerne, men skulle arbejdes i hjel (det såkaldte Erlass fra juli 1944). En aftale blev lavet mellem departementsstyret og tyskene om, at de danske fanger skulle overføres til en ny dansk-bygget fangelejr i Frøslev, mod at tyskerne lovede, at de danske fanger IKKE ville blive deporteret videre til Tyskland. Overførslen skete i august.
Det tyske løfte holdt kun til sept., hvor den første transport med 200 fanger blev afsendt til Neuengamme. Herefter blev der næsten hver uge sendt transporter af sted.
Efter det danske politi blev taget 19. sept. udførte tyskerne razziaer mod sortbørsfolk og arresterede personer, som de opfattede som vanekriminelle (af tyskene kaldt Asociale). Denne gruppe af upolitiske fanger blev også sendt sydpå i flere omgange. Nogle mænd, der var uheldige med at være på det forkerte sted på det forkerte tidpunkt, røg også med til Tyskland.
Således var der også upolitiske fanger blandt danskerne. Hvormange, der er tale om, er usikkert, men formentlig højest 15.
Versen-lejren viste sig at være et sted, hvor dødeligheden var meget høj. Især i de første knap 2 måneder, bla. fordi den første lejrkommandant solgte af fangernes mad på det sorte marked. Han blev udskiftet omkring jul, efter ledelsen i Neuengamme havde undret sig over dødeligheden.
Af danskerne døde 17 indtil 6. januar og en dansker derefter. Desuden døde 12 danskere ud af 14 på en stor sygetransport, der gik tilbage til Neuengamme den 13. dec. Kun i udekommandoen Porta Westphalica omkom flere danskere.
Læs Jens Martin Sørensens(Svigerfar) beretning om “Koncentrationslejren Versen” og om hans ophold i Vestre fængsel, Frøslev og Neuengamme. Se hans tegninger, der skitserer forholdene i Versen.
Eller Emil Scharnweber om Oortkaten, Versen og tilbagerejsen til Danmark.
Vorarbeiter Max Lapschies beretning fra 1963