Jens Martin Sørensen (1898-1989), blandt sine fangekammerater i Neuengamme og Versen kaldet Svigerfar, fordi han var en af de ældste danske fanger, der tilmed havde en næsten voksen datter på ca.15 år.
I 1948 udsendte to historikere, Jørgen Barfod og Morten Ruge et spørgeskema til alle danske koncentrationslejrfanger. Det var meningen, at materialet skulle have været anvendt i en hvidbog. Desværre skulle det ikke gå således. Spørgeskemaerne har i mange år samlet støv på arkivhylderne i Danmarks Frihedsmuseum i København.
Men spørgeskemaet satte noget i gang hos Jens Martin Sørensen. Han sendte således flere supplerende sider til spørgeskemaet. Men han gik på et tidspunkt også i gang med en lang beretning om hans samlede fangeomhold, fra Kolding Arrest 1943 over Vestre Fængsel 1944 til Frøslevlejren 1944. Herfra blev han sendt på transport til Neuengamme i okt.44. Måneden efter blev han sammen med 131 andre danskere, heraf 6 såkaldte asociale, og ca 2000 andre fanger sendt til udekommando Versen tæt på den hollandske grænse. Her skulle fangerne anlægge befæstninger ved Ems-floden foran byen Meppen. Opholdet her kom til at vare i ca. fire måneder og krævede 19 danske liv. Herudover døde 13 danske efter de var evakueret fra Versen til Neuengamme. Ialt 32 danske døde således som følge af deres ophold i Versen-lejren.
I 1965 blev beretningen om ‘Koncentrationslejren Versen’ maskinskrevet til 130 sider, der blev indbundet i et enkelt eksemplar, som ret hurtig havnede Frihedsmuseets arkiv, hvor det nærmest gik i glemmebogen. Udover at skrive tegnede Jens Martin Sørensen en lang række farvelagte skitser til hans aldrig udgivne retning om Versen.
Efter pilgrimsturen I 1996 kom Hans Bøjlund med fotokopier af Svigerfars maskinskrevne bog, der var blev udgivet af DKP i Kolding. Senere dukkede der flere af Svigerfars småskrifter op, ligesom kopi af Jens Martins håndskrevne skifter så dagens lys.
De maskinskrevne sider blev indscannet og OCR’et. Kirsten Salling Møller læste korrektur. I 1996 var den elektroniske udgave af Svigerfars bog en realitet.
Jens Martin Sørensens beretninger er unikke. De er helt personlige og skrevet af mand, der var “voksen” under krigen, knap 50 år. Han begyndte at skrive kort efter efter krigen, mens oplevelserne var i relativ frisk erindring.
Man skal huske, at de er Jens Martins personlige oplevelser, han beskriver. Andre fanger har ikke nødvendigvis oplevet det samme eller husker oplevelserne på en anden måde. .
.